KFUM Aktivitetsdag 2014

KFUM Aktivitetsdag 2014

Lørdag d. 13. september 2014 var alle trænere, ledere og bestyrelsesmedlemmer inviteret med til årets aktivitetsdag.

Dagen i år blev startet ved Jyllands Gokart kl. 14, hvor 16 friske folk startede med hjemmelavet kage og kaffe, samtidig med at vi fik lidt instrukser omkring det at køre gokart… Hastigheden kan komme op på 85 km/t, hvilket fik nogle af os til at overveje turen endnu engang…

Selvfølgelig skulle vi køre og blev klædt på med styrthjelm og blev delt ud på hold af 5 personer. Prøverunden blev kørt, og så var det ellers afsted, både gamle og unge, piger og drenge, alle gav den gas på banen. Der blev kørt mange sjove, vilde og ikke alle helt jævnbyrdige runder, men alle synes, det var en fantastisk oplevelse.

Efter finalerunden, som tilfældigvis udgjorde 5 forholdsvise unge mænd, og som blev vundet af badmintonafdelingen, var det tid til øl i solen.

Kl. 18.30 mødtes vi 18 personer på restaurant Den Kinesiske Mur i Herning, hvor der var reserveret bord og lækker buffet. Så dejlig mad, øl, vin og sodavand var en hyggelig afslutning på en super aktivitetsdag, som sagtens kan tåle gentagelse.