Mix-motionsvolley
Kan du stadig huske de sjove volleyballtimer i folkeskolen og studieårene? Så var det måske en god idé at prøve det igen, for det er ikke blevet kedeligere. Bare mød op! Alle er velkomne uanset alder og niveau. Vi spiller i Hammerum Hallens Hal 2 tirsdag aften. Vi er sædvanligvis en broget flok på 15-20 spillere af begge køn med en aldersspredning fra 20-50 år. Der er ikke nogen nedre eller øvre grænse - bare lysten er der. Vi håber, vi ser en masse af de ”gamle” fra sidste sæson, men også nogen nye. Ligesom sidste år efterlyses specielt piger, som er lidt i undertal.
Når der er tilslutning til det, er der mulighed for at deltage i en lokal turnering. Der er stævne cirka én gang om måneden. Vi har nogle hyggelige timer sammen - og det sociale er i det hele taget prioriteret højt på holdet. Kom og vær med! Tag gerne din nabokone, kæreste eller din gamle volleymakker med under armen!
Kidsvolley
For drenge og piger i alderen 8-12 år. Efter fire års pause blev det igen muligt at spille kidsvolley i Hammerum/Gjellerup i sidste sæson. Dette blev en realitet gennem en trænerkonstellation bestående af Troels Lund og Dorte Brouer. Initiativet blev imødegået med stor interesse. Der har været syv fast spillere i løbet af sæsonen - undervejs suppleret med andre, ligesom der omkring sæsonafslutning er dukket et par nye volleyglade børn op.
Sæsonen blev en stor succes, og der er hentet adskillige medaljer hjem i turneringerne. De unge spillere har udviklet sig eksplosivt – både i turneringerne, men også i selve sæsonen. Vi håber, at der i år dukker endnu flere boldglade børn og unge op - det være sig både piger og drenge. Vi har plads til alle niveauer og vægter det sociale aspekt i sporten højt.
Vel mødt til den nye sæson – med venlig hilsen Dorte og Troels