Legatindstilling Krøjgaard legatet 2015
Fra Badmintonafdelingen indstilles:
Anne Kristine Jensen, der for 2 år siden overtog den vigtige post i badmintonafdelingens bestyrelse at varetage alt der har med tilmelding af spillere til stævner at
gøre. Det var en post der var svær at afsætte, da det kræver god styring af samtlige spillere i et excelark. Anne Kristine gik indtil opgaven med stor arrangement og
styrer alle vores spillere i excelarket med hård hånd.
Efter hvert stævne skal de spillere der vinder rykkes op i et højere niveau, så de bliver tilmeldt i en højere række til det efterfølgende stævne. Dette har Anne
Kristine klaret så vi er den klub der bliver mest rost i omegnen, for at have styr på altid at få spillerne tilmeldt i den rigtige række.
Anne Kristine sender besked ud til forældrene om deadlines for tilmelding til stævner, hvilket til tider kan give nogle mails retur fra desperate forældre som har
glemt deadlines. Anne Kristine har bare styr på at få beroliget forældrene, og lader sig ikke slå ud over forældre der ikke altid er helt tilfreds med reglerne.
Anne Kristine har ansvaret for at få sendt alle Gjellerups tilmeldinger sendt videre til stævne ansvarlige. Der er vi meget vellidt her i Gjellerup, da tilmeldingerne
aldrig overskrider deadlines, og spillerne er altid rigtig placeret i de rigtige niveauer, så alle vores tilmeldinger er altid meget nemme at gå til.
Anne Kristine har aldrig selv spillet badminton, og derfor er vi ekstra glade for at hun har lyst til at hjælpe til i bestyrelsen i badminton.
Fra Volleyballafdelingen indstilles:
Ole Callesen, hvis virke i volleyballafdellingen strækker sig over så lang tid, at ingen rigtig ved, hvor lang tid der er tale om, – heller ikke ham selv. I hvert fald
drejer det sig om mindst 15 år. Det, der har været særkendet for Oles virke er, at det er foregået uden store overskrifter, men til gengæld på et solidt og
ansvarsfuldt grundlag. Ole har ikke gjort noget stort væsen ud af sig, men til gengæld har han været uendelig trofast og når det har brændt mest på har Ole været der
som garant for, at aktiviteterne kunne gennemføres.
Ole har i alle årene været engageret i mix-motions aktiviteterne som træner, holdleder og aktivitetskoordinator.
I indeværende sæson har han desuden beredvilligt trådt til som trænervikar i ungdomsafdelingen, da der pga. sygdom var behov for det. Ligesom han også tog et slæb, da
der skulle laves hjemmestævne i november i Hammerum Hallen.
Endelig skal det nævnes, at han også igennem en årrække har været en kompetent revisor for foreningen.
Med venlig hilsen
Chris Østergaard
Formand for Gjellerup KFUM Idræt